Din kode

Din kode er personlig – opbevar den forsvarligt! Din kode er personlig og må ALDRIG videregives eller oplyses til andre.

Har du mistanke om, at der er én der kender din kode, skal du udskifte den med det samme.

Kodeordet må IKKE gemmes under musemåtten eller tastaturet eller et andet nærliggende sted.

Hvis du skriver dit kodeord ned, skal sedlen enten låses inde eller medtages, når du forlader din arbejdsplads.

Det bedste er, at du laver et kodeord, der er let at huske. En enkel måde at lave et stærkt kodeord på er at ved at lave en sætning. Sætningen ”Anne har 5 små hunde og 3 katte” bliver til adgangskoden ”Ah5sho3k”, hvilket er et godt og stærkt kodeord, som samtidig er let at huske, og du er fri for at skrive kodeordet ned. Lav en sætning eller vælg en salmelinje, som giver mening for lige netop dig.