Om denne uddannelse

Personregistrering er en uddannelse, som er tilrettelagt af Folkekirkens IT. Uddannelsen indeholder flere moduler. Hvert modul introducerer dig til et emne. Du finder ét modul om fødselsregistrering, ét om navngivning, ét om vielse, ét om sikkerhed og meget andet.

Hvert modul tager i gennemsnit 6 minutter. Du bliver i modulet præsenteret for en introduktion, herefter følger en gennemgang af grundlag, sagsbehandling, herunder lovgrundlag, registrering og dokumentation.

Modulerne og denne portal er et supplement til din undervisning i Personregistrering, som ud over dette materiale indeholder 4 undervisningsdage. I Outlook modtager du 5 opgaver i e-læringsperioden. Opgaverne skal besvares med udgangspunkt i modulerne og P-Supportforum. Modulerne kan tages i den rækkefølge, du kan se i venstremenuen. Men du kan også vælge en vilkårlig rækkefølge.

De 5 opgaver omhandler grundemner inden for Personregistrering (Fødsel, Faderskab, Navn, Dåb, Vielse, Navneændring, Dødsfald og Begravelse). De 5 opgaver skal du besvare som "fristil" og inddrage den viden, du har fået fra modulerne og dine opslag i P-Supportforum.

Du skal besvare opgaverne til tiden og tilfredsstillende. Du får løbende feedback på hver af de 5 opgaver fra din underviser. Når alle på dit hold har fået feedback på den enkelte opgave, sender din underviser en samlet tilbagemelding til hele holdet.