Grundlag
I dette modul viser vi dig, hvordan du "læser", om en borgers data skal verificeres, inden din registrering eller attestudskrivning.
Du skal være opmærksom på, at verificering normalt kun sker på baggrund af registreringer i papirkirkebøgerne. Nogle gange sker verificering med baggrund i attester.
Vi viser dig også, hvordan du læser en gammel kirkebog, hvis du har brug for opslag. Og til sidst vil vi vise dig, hvad du skal være opmærksom på, når borgeren du skal registrere for er født i udlandet.
Verificering betyder at bekræfte data. Det vil sige, at data i CPR/PERSON skal bekræftes i forhold til data i papirkirkebøgerne.